Lyngsbolejren 2016

Kvindeliv, musik og kunst

 

Musikalsk Danmarshistorie

Vi startede fredag aften med musikken, hvor trioen Laif Møller Lauridsen, Lise Bro og Arne Mariager gav os en skøn aften fyldt med dejlig musik, sang og anekdoter. Arne Mariager er humoristisk og meget vidende og var hele vejen rundt i sine fortællinger om Jeppe Åkjær, Carl Nielsen, Kaj Munk, PH og mange flere. Vi oplevede en verdenspremiere på Laif Møller Lauridsens melodi til "Et samfund kan være så stenet", og Lise Bro fik de små hår til at rejse sig med sin smukke sangstemme.

Lise Bro, Laif Møller Lauridsen og Arne Mariager  
     

 

"Just do it"

Lene Gammelgaard bød på et meget engagerende foredrag, baseret på hendes oplevelser som bjergbestiger til toppen af Mount Everest. Den livsvisdom, denne oplevelse havde givet hende, udmøntede hun i adskillige udsagn til hver enkelts eftertanke:

  • Sæt overliggeren højt - og folk vil sandsynligvis nå den.
  • Succes kræver fokus og benhård disciplin
  • Hvad skal der være på toppen af mit "Mount Everest"
  • Hvis du føler dig presset, så gå tilbage til "basislejren", pust ud, og kravl op igen.
  • Lad os handle og huske humoren
  • Situationen er som den er - og hvad gør vi så ved det?
  • Stop op og fejr det, der går godt !
 Lene Gammelgaard udfordrer tilhørerne  Scott Fischer, forbillede for Lene Gammelgaard
 Lene Gammelgaard tryllebandt tilhørerne med sin beretning  Scott Fischer opfordrede Lene til at tage med til Mount Everest, men han overlevede ikke selv turen !

 

 Clay - fra renaissancekunst til nutidskunst

Clay Museum   Der er også tid til at nyde solen
Clay Museum er smukt renoveret   Solen skal også nydes :)
Flora Danica  
Museet har en stor udstilling af det berømte    Flora Danica stel fra Royal Copenhagen
     

 

Fra drøm til virkelighed

Susanne Vind fortalte meget charmerende om sin opvækst og sit nuværende liv på Sanderumgaard. Johan Bülow havde for 200 år siden anlagt en romantisk have, men den var groet til, da Susanne Vind og hendes mand overtog godset. Susanne Vind har i de seneste mange år studeret de oprindelige tegninger og malerier af haven og sammen med sin mand lagt et stort arbejde i at genskabe områder i haven, såvel som nogle af de bygninger, der tidligere har stået i haven. Arbejdet er slet ikke afsluttet men fortsættes i takt med at der kan rejses penge til det tunge arbejde. 30 frivillige kommer gerne og hjælper till og har stiftet en lille forening, der kalder sig "Havens venner".
   

 

     

 

Salgsboderne

Salgsboden med tøj, ting, marmelade m.m.h. Hjemmelavet marmelade Lakridsboden med flere lækkerier

 

Lørdag aften

Vibeke Sørensen fra Julemærkehjemmet Fjordgården  

Vibeke Sørensen fra Fjordgårdens Julemærkehjem fortalte med stort engagement om julemærkehjemmet, om børnene, om arbejdet for at skaffe penge, om de mange skæbner, hun har mødt gennem sit arbejde, om opfølgningen, når børnene har tilbragt 8 uger i et forløb på julemærkehjemmet. Spørgelysten var stor, og Vibeke kunne have fortalt længe. 

Vibeke Sørensen inviterede alle klubber til at besøge dem på et tidspunkt. Fjordgårdens område dækker til nord for Vejle, så det er et stort område, og ventelisten af børn er lang. 

I alt har Julemærkehjemmet modtaget kr. 9.000 fra Lyngsbolejren

     

 

 

Marianne Madsen (Grindsted-Billund)   havde lavet en lille leg om gamle ord.

  Ved du f.eks. hvad en Taprian er?

  1: studsen på en øltønde

  x:  en tapper kriger

  2: øltapper ved et gilde

  Der var 2 vindende hold, som hver kunne dele en flaske vin !

       

 

Evabeth Mønster fra SI Vejle oplæste kloge ord om reflektioner

 

Torild og Astrid fra SI Ringerike, Norge takkede for at de kunne deltage i lejren, og Astrid sang en dejlig norsk sang.

 

Birgit Madsen SI Aarhus var aftenens toastmaster og læste et digt af Benny Andersen: Noget om tiden.

 

Tak for denne gang

 

Tak for denne gang. Vi ses d. 31. august 2018 til næste Lyngsbolejr !