Projekter

På både igangværende og nye projekter gør klubben sig overvejelser om dette eller hint formål falder inden for klubbens formål, før vi går i gang.

 

Soroptimist International har seks fokusområder:

  • Menneskerettigheder/kvinders status
  • Uddannelse
  • Økonomisk og social udvikling
  • Sundhed
  • Miljø
  • International tolerance og forståelse

 Nogle projekter løber over længere perioder, mens andre afsluttes relativt hurtigt. 

 

 Giv en pige ret i Mali

 

Projektet startede i 2015 og har til formål i anledningen af 100 året for kvinders stemmeret i Danmark at købe identitetspapirer til unge kvinder i Mali, så de kan få stemmeret og øvrige rettigheder såsom skolegang, arveret mv.. 
Projektet foregår i samarbejde med KULU (Kvindernes U-landsudvalg) og FEMNET (AFRIKA).

Alle soroptimistklubber i Danmark har arbejdet sammen om dette projekt. Pr. 15. aug. 2016 havde vi i fællesskab sikret rettigheder for 1467 piger i Mali. 

Hent en folder om projektet HER

eller læs mere her: https://www.givenpigeret.dk/

Aarhusklubben har sendt pæne beløb ind til dette formål. Bl.a har klubben i samarbejde med Aarhus Kraka arrangeret en foredragsrække i 2015-2016. Overskuddet herfra på kr. 23.000 sendtes ubeskåret til formålet. 

I 2017 fortsætter de to Aarhusklubber deres samarbejde med en foredragsrække, hvor alt overskud doneres til malisiske pigers rettigheder. 

KULU sender til Danmarksunionen Tusinde Tak og skriver:

"Soroptimist International DK’s mange klubber har de sidste 1,5 år samlet mange penge ind til i at støtte fattige maliske piger og kvinders rettigheder gennem fødselsattester og adgang til at komme i skole, og takket være jeres store indsats er kampagnen kommet et stort skridt fremad og har betydet fremskridt for rigtig mange piger i Mali, ligesom myndigheder, skoleledere og forældre har fået en større viden og bevidsthed om, at piger og kvinder har samme rettigheder som drenge og mænd."

  

 

Brønd til Burkina Faso

   

Aarhus klubben har finansieret etableringen af en brønd i en forstad til Ougadougou, hovedstaden i Burkina Faso.

Adgang til rent vand er et kæmpe problem i det meget fattige område, så brønden vil få stor betydning for sundhedstilstanden i området og også lette hverdagen for kvinder og børn, hvis opgave det er at skaffe vand til familierne.

Pengene til projektet har klubben skaffet gennem donationer fra medlemmerne, specielt fra vort ældste medlem Irma Tonsgaard.

Vi har modtaget en dejlig hilsen fra Burkina Faso:

We are happy to inform you that on August 14th 2011, we have inaugurated the water fontain and the containers for transport of clean water donated by You and your club, soroptimist club of AARHUS(Danemark)! Thank you so much ! ALL soroptimist MEMBERS of our two clubs are very gratiful to you for giving opportunities to provide safe, clean water for women, men and children of Nagrin (Ouagadougou, commune de boulmiougou)! On behalf of the governement, the former gouverneur du centre and Parrain of the ceremonie said thanks to all soroptimistsmembers of your club!

amitiés, Isabelle Diallo