Lyngsbolejren 2014


 

Kvinder der tør...!

 

Fredag d. 8. august

Ida Gormsen fra Vejleklubben og Uffe Kristiansen fra "Rytmeloftet" i Ørum gav os en skøn koncert med bas og klaver 

 

Anne Barfoed spillede klaver til alle vore sange i hele weekenden. 

 

 

 

 

 

 

Lørdag d. 9. august

Lørdag formiddag kom skuespiller Ellen Hillingsø og betog os

Ellen Hillingsø holdt et meget inspirerende fordrag med titlen: Stram op og nap en morfar. Dette blev samtidig en fortælling om Ellens opvækst, hvor farmoderen havde lært Ellen at stramme op - at tage sig sammen. Hos mormoderen blev der hygget, leget, spillet teater med udklædning i mormoderens tøj. Begge dele havde haft en stor betydning for Ellens forløb i skolen og gennem uddannelsen som skuespiller.

Ellens talent for skuespillet kom tydelig frem under foredraget, hvor hun med mimik og indlevelse fortalte om stort og småt. Ellen havde meget på hjerte, og vi lyttede gerne

 

 Om eftermiddagen vandrede vi en tur til den smukke Lyng Kirke

Lyng Kirke er tegnet af arkitekt Johannes Exner og indviet i 1994

 

Det smukke kors er tegnet af Bent Exner

Det smukke kors er teget af guldsmed Bent Exner og består af 320 forgyldte kugler

Kirkerummet ser ud som et træ med nøje afmålte konstruktioner - meget smukt

 

 

 Lørdag eftermiddag fik vi besøg af kunstneren Else Pia Martinsen Erz

Else Pia Martinsen Erz fortalte om et liv i overhalingsbanen, hvor hendes interesse for tøj førte hende til chefjobs i tøjbrancen i udlandet. Hun har rejst meget og boet rigtigt mange steder i verden. En kræftsygdom vendte op og ned på hendes verdensbillede, og efter en flytnng til Vadehavet brugte hun tiden under reconvalesering til at cykle i marsken og studere fugle, lys og farver. Dette har gjort hende til en anerkendt kunstner, der bl.a. har malet 5 fliser i forbindelse med Vadehavets beskyttelse som Verdens Naturarv. Læs mere her: https://nationalparkvadehavet.dk/nyheder-vadehavet/2014/juni/verdensarvsfliser-med-vadehavskunst/  

 

Lørdag aften var fyldt med festlige indslag, hvor deltagerne gruppevis med mimning demonstrerede et ordsprog, som de øvrige deltagere skulle gætte.

Fantasien havde fået frit løb

Man kan ikke både blæse og have mel i mundenTab og vind med samme sindSmå gryder har også øren

 

 

 

 

 

 

 

 

 Tove Jæger læste frivole folkeviser op Hanne Jensbo styrede afsendelse af en raket Kirsten Lindberg læste om den lille klitrose

 Stor raket i flotte farver

  

 Lørdag aften afsluttes med et stemningsfyldtbål med sang og fløjtespil og med udsigt over Lillebælt

 

 

 

 

 

Søndag d. 10. august

 Lisbeth Johansen: Fra international salgschef til ildsjæl

Lisbeth Johansen fortalte om, at det ikke er nok kun at tænke på, hvad man egentligt gerne vil gøre. Nej, gør det!!! Denne indstilling bragte hende til Calcutta i Indien, hvor hun så de meget store forskelle, der er i menneskers liv. Og de nærmest ikke-eksisterende muligheder mange børn har i denne del af verden. Selv om hun havde et international hoteljob i London, måtte hun forsøge at gøre en forskel. Så hun flyttede sit liv til Indien og har arbejdet på at tilbyde børn muligheder for bopæl og undervisning.Hun har samtidigt forsøgt at rejse penge, så det er muligt. I den forbindelse bruger hun hjemmesiden www.littlebighelp.com, hvor man kan læse mere om den fantastiske indsats, hun har gjort for rigtig mange børn og mødre. Hun er en virkelig ildsjæl, og hendes store arbejde blev blandt andet belønnet, da hun i 2012 vandt prisen som Årets helt. 

 

 

  

Skuld gammel venskab rein forgå

Farvel - og tak for denne gang.     Vi ses i 2016 !

 Og det er i weekenden 5 - 7. aug. 2016

Se flere billeder HER

Guldkorn i løbet af weekenden 

Ellen Hillingsø citerede Søren Kirkegaard: "Der er ikke et problem, man ikke kan gå sig fra" (tænkte hun på, når hun på vandreture lærte sine replikker udenad - og på turen mødte andre skuespillere i samme ærinde!)

Ligeledes citerede hun Samuel Becket for dette: "Fail -  fail again - fail better". Alle fik løftet selvtilliden en smule :)

Ellens tre dogmer var: Meditation ( = luk øjnene, mærk kroppen,  træk vejret), Motion og Koncentration.

Else Pia havde lært sig at leve efter denne regel: Vi skal gøre det, vi gerne vil og for andre, hvad de gerne vil. Ikke det man tror, de gerne vil.

 

Med venlig hilsen

Lyngsboudvalget

Henriette Beck Møller (Herning), Signe Haahr (Vejle), Kirstine Schultz (Grindsted-Billund), Birgit Madsen (Aarhus)

foto mangler af Gerda Højgaard (Herning) og Karen Laursen (Vejle)

 

 

Flaget kom helt til tops - på trods af kraftig blæst
Henriette Beck Møller, Herning
Signe Haahr, Vejle
Kirstine Schultz, Grindsted-Billund
Birgit Madsen, Aarhus