Koncerter

Støttekoncert for kvinder og børn i Syrien - 8. marts 2014

 

Overskuddet på kr. 25.600 fra velgørenhedskoncerten går ubeskåret til Syriens kvinder og børn i flygtningelejre

Lørdag d. 8. marts, 2014 afholdt vi velgørenhedskoncert i Sct. Pauls Kirke, hvor kendte kunstnere samt Brassband fra Aarhus sang og spillede til fordel for krigsramte børn og kvinder i Syrien.

Flere end 200 koncertgæster mødte op i kirken og oplevede en både varieret og intens koncert - og med betalingen for en entrebillet til blot 100 kr. støttede de kvinder og børn fra Syrien i flygtningelejren NIZIP på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Der bor i dag ca. 5.200 i lejren. I slutningen af januar 2014 blev der eksempelvis uddelt 950 pakker basis fødevarer og tøj, fordi vinteren pludselig kom.

Erhvervskvindeorganisationerne Soroptimist International Aarhus og Zonta Aarhus, der var arrangørerne bag, satte med denne koncert focus på verdens urimeligheder og konsekvenser over for kvinder og børn i det krigshærgede land Syrien.

En bred vifte af Aarhusianske kunstnere

Organisationerne havde, med baggrund i det stadig aktuelle problem med store omkostninger for kvinder og børn til følge, haft held med at samle en bred vifte af aarhusianske kunstner, som optrådte uden honorar.

  • Koncertkunstnerne var følgende:
  • Ann-Mette Elten sang sange fra sin seneste udgivelse ”Adagio”
  • singer /songwriteren AnneKei sang egne kompositioner
  • rocksanger, musiker og performer Kris Herman
  • samt RAMABrass der står for Royal Academy of Music Aarhus, dirigent Niels-Ole Bo Johansen
  • Herudover var der indlæg ved læge Azza Khalil fra Aarhus Universitetshospital, hun fortalte om baggrunden og forholdene omkring konflikten i Egypten og Syrien.

En stor tak til alle som på denne måde bidrog til det gode formål.

 

Jubilæums- og velgørenhedskoncert i Aarhus Domkirke, 12. dec. 2012

 

I forbindelse med vort 75 års jubilæum fik vi arrangeret en velbesøgt julekoncert i Aarhus Domkirke. Det blev en smuk og stemningsfuld oplevelse.

Vi blev mødt med meget stor velvilje fra kunstnere, kirke samt sponsorer til arrangementet. Det betød, at der blev et overskud på kr. 70.000 fra koncerten. Dette beløb gik ubeskåret til Ventilen Aarhus, der støtter ensomme unge i Aarhus området.

  • Optrædende: Lurblæsere
  • Anne Øland, koncertpianist og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium Aarhus spillede Grieg på flygel
  • Jette Torp og Karsten Jansfort, sanger og skuespiller
  • Niels Ole Johansen, basunist og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium spillede et præludium sammen med orgel
  • Aarhus Studiekor. 50 sangere under ledelse af Lise-Lotte Kristensen
  • Kris Herman, rytmisk sanger og sangskriver
  • Henrik Larsen, klassisk slagtøj, Det Jyske Musikkonservatorium spillede et stykke på Aluphone
  • Det Jyske Musikkonservatoriums pigekor v/ korleder Helle Høyer