8. MARTS
INTERNATIONAL WOMEN’S DAY 2024
Støt SI Fonden ved at handle hos LAURIE d. 8., 9. eller 10. marts. 5 % af dit køb sendes til SI Fonden, der støtter arbejdet for piger og kvinder.
LAURIE skriver:
“I tøjbranchen – som de fleste af jer har hørt – er kvinder den svage part, de lavestlønnede, de uhørte stemmer. Det er også overvejende dem (80%), der syer vores tøj.
Derfor er 8. marts – international kvindedag – en god dag at sætte fokus på hos os, og i år har vi besluttet at donere 5% af vores online omsætning den dag til en organisation, som arbejder for at forbedre kvinders og pigers vilkår.
Og beløbet blev kr. 8.200, som nu tilgår Soroptimist International, og dermed støtter det vigtige arbejde for kvinder og pigers vilkår i hele verden.
Gå i to forskellige sko d. 8. marts!
Soroptimist International opfordrer alle kvinder til at bære 2 forskellige sko den 8. marts. Dette vil bringe større bevidsthed om den fortsatte globale ulighed, kvinder oplever i dagligdagen.
Ligestilling er ikke en grundlæggende rettighed, men et nødvendigt grundlag for en fredelig, velstående og bæredygtig verden.
Om Soroptimistklubber
I hele landet arbejder soroptimistklubber med både at skabe opmærksomhed omkring kvinder og pigers globale vilkår. Vi samler penge ind, så vi har økonomi til at støtte op om mange forskellige projekter. Her arbejder alle frivilligt, og der er ingen fordyrende mellemled, når vi gennemfører vore projekter.
I løbet af året laver vi klubmøder med spændende indhold, nogle gange virksomhedsbesøg. Vi mødes fast 10 gange om året, og dertil mødes vi omkring de projekter, vi ønsker at arbejde med.
Du kan være med i dette givende arbejde, dels som medlem af en klub, eller som e-medlem.
Vil du vide mere om dette, kan du læse HER.